Undervis om Gud en idébank oprettet af en arbejdsgruppe under Fyens Stiftsråd

2 piger til undervisning i domkirken
 Erfaringer med alternative undervisningstidspunkter

Events

Idéer opdelt efter tema

Spil / Quiz / Lege

Årsplaner

Didaktiske og metodiske overvejelser samt formålsformuleringer

Læringsstile - cooperativ learning

Diverse

Link

Erfaringer med alternative undervisningstidspunkter
Events
Ideer opdelt efter tema
Bøn
Diakoni
Døden
Dåb
Gudsbilleder
Gudstjeneste
Jesu liv
Jul
Kirkens historie
Kirkeåret
Lignelser
Salmer
Trosbekendelsen

Spil / Quiz / Lege

Årsplaner

Didaktiske og metodiske overvejelser; samt formålsformuleringer
Læringsstile
Diverse

Events

Udflugter til andre kirker og kirkelige projekter
Det kan være en god afveksling i den almindelige undervisning, når man tager på udflugt til andre kirker eller kirkelige projekter. Måske kan man besøge en nabokirke, hvortil transporten ikke er så besværlig, og hvor man kan nå det indenfor den sædvanlige tid. Måske kan man leje en bus en hel/halv dag, og så besøge forskellige kirker, både nye og gamle, og evt. også noget socialt kirkeligt arbejde. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at underviseren forbereder sig godt på forhånd, så der kan fortælles om de kirker og projekter, man besøger (eller man kan få en fra stedet til at fortælle). Ofte vil der være et eller andet i kirken, der kan anspore til at fortælle en eller flere bibelske fortællinger.


Idéer efter tema

Gudsbilleder: et liv uden Gud
Lad konfirmanderne skrive en lille opgave under titlen: et liv uden Gud.

Gudstjeneste: skriveopgave
Lad konfirmanderne skrive en lille opgave med titlen: oplevelse af gudstjeneste.

Jesu liv: Læs "Menneskesønnen" og udfyld tipskuponer
Læsning af Peter Madsens tegneserie "Menneskesønnen" (Det danske Bibelselskab) kan anbefales.
Enten kan man lade konfirmanderne sidde og læse for sig selv, eller præsten kan læse højt, mens konfirmanderne følger med.
Tipskuponerne kan bruges som afveksling og opsummering.

Jesu liv: tegneseriekonkurrence
Udskriv en tegneseriekonkurrence om Jesus. (fx over en lignelse, eller over en begivenhed i hans liv) De får en undervisningsgang stillet til rådighed og kan evt. gøre det færdigt hjemme. Vinderen får en lille præmie og får tegneserien trykt i kirkebladet.

Kirkens historie: Kirkerummet som udgangspunkt for fortælling
I begyndelsen af undervisningen (2. eller 3. gang) kan man benytte kirkerummet til at fortælle en masse om kirken og kirkens historie. Man kan gå rundt og kigge på alle tingene i og omkring kirken, og bruge det som udgangspunkt til at fortælle. Hvis der står skriftsteder på altertavle eller prædikestol, kan man skrive det ned og finde det i Bibelen bagefter. Dernæst kan man fortælle om kristendommens komme til DK og til sognet. Det gælder om at finde frem til de lokale historier.

Gennemgang af lignelser med 6 eksempler
Der er meget samtale-stof i lignelserne. For at konfirmanderne skal få historien godt "ind under huden", er det vigtigt, at vi kommer igennem selve fortællingen af flere omgange.
Efter det faste morgenritual (salme - Trosbekendelse - Fadervor - salme), starter jeg med at fortælle dagens lignelse.
Dernæst fortæller jeg dem, hvor i Bibelen, de skal finde den, f. eks. Lukas kap. 15. Og så læses den højt vers for vers. Hver konfirmand får ét vers at læse, og så kører oplæsningen rundt, indtil hele historien er læst.

Dernæst uddeler jeg arbejdsark med spørgsmål.
Det tjener nu til, at konfirmanderne så at sige genfortæller den ved hjælp af spørgearket.
Jeg begynder fra en ende af, så hver konfirmand i lokalet får mulighed for at svare på et spørgsmål. Og jeg skriver svarene op på tavlen, mens konfirmanderne skriver på arket.
Slutspørgsmålene skal samle pointen i lignelserne.

I stedet for at bruge arbejdsarket sammen med holdet som helhed, kan det være udmærket at sætte konfirmanderne i grupper med arbejdsarkene, og så samle op, når de har besvaret spørgsmålene.
Om muligt kan et billede, som illustrerer lignelsen, trykkes enten ved siden af spørgsmålene eller på bagsiden. Det er ofte udmærket med en samtale om et sådant billede til allersidst.

Arbejdsark:

Arbejderne i vingården

De betroede talenter

Den barmhjertige samaritan

Den fortabte søn

Den gældbundne tjener

Den store nadver

Didaktiske og metodiske overvejelser samt formålsformuleringer

"Ked dem tappert" - men kun en gang imellem
"Hvornår får vi mod til at kede eleverne?" var overskriften på en artikel engang - og konfirmander synes på forhånd, at det er kedeligt at gå til præst. I hver fald kommer mine konfirmander med den forhåndsindstilling...(!) Så man må sige til sig selv "Ked dem tappert!"- men kun en gang imellem. Det kedelige er jo, at der er en del boglig/faktisk viden, de må have. Og vi må erkende at mange børn kommer til konfirmationsforberedelsen med ringe viden om geografi og historie, og at mange børn desuden er uøvede læsere.

Hvis undervisningen skal forankres i inkarnationens faktum, må denne side af menighedens tradition også gives til børnene, der jo i forvejen anerkender mange fiktive universer og måske deltager i rollespil med basis i phantasy osv.

Grundværdierne i konfirmandundervisningen må være at den skal være jævn og munter, helt hverdagsnær og personlig i forhold til børnene. Vellykket undervisning er for mig også at konfirmanderne glimtvis oplever, at det er sjovt at lære noget og se sammenhænge mellem kirken, historien og deres eget liv.

Jeg begynder gerne et forløb med at fortælle om kirkens og kvarterets historie (= industriens opdukken. Fattigdom. Landarbejdere bliver til industriarbejdere. Hvad ville de have en kirke for?)

Derefter byvandring og kirkevandring fra kælder til kvist. Odenses historie etc. Derfra baglæns til Ansgars komme til Danmark, og yderligere baglæns til ACTA og missionsbefaling, og derfra til dåben generelt, samt konfirmandernes egen dåb.(så er det ca. efterårsferie). Altså: vidensformidling og traditionsoplysning er central. Kedsomheden jager vi på porten ved skiftende pædagogiske metoder: fortælling, billedsamtaler, vandringer, klatreture på kuplen osv.

De metoder, man vælger vil jo altid være afhængig af holdstørrelse og en række andre praktiske forhold i og omkring kirke og lokaler; men et ideelt forløb er dét, hvor konfirmanderne føler sig personligt respekteret og derfor til gengæld respekterer, at der er lektioner nu og da, der sigter på videnstilegnelse, og som derfor er "kedelige"!

Det pædagogiske hovedsigte er at få konfirmanderne mest muligt i indbyrdes samtale/debat. Dertil er billedbetragtning meget velegnet.

Det er også et fast indslag at dramatisere lignelser, gerne efter en temalørdag med fællesspisning i kirken. Sidst i forløbet, hvor de er blevet bedre til at give hinanden taletid, stiler jeg gerne efter 'debatter' om etik: "vær mod andre, som du gerne vil, at de skal være imod dig", især med henblik på mobning, vold eller andet der måtte være af problemer i klassen, (hvis lærer jeg altid har ret tæt kontakt med, i tilfælde af store sociale problemer i klasserne).

Fortrolighed og fortælling
Jeg synes, det vigtigste er at fortælle børnene bibelhistorie og få dem til at forstå, at det hele handler om os og vores liv - med hinanden.
Til det formål prioriterer jeg højt at lære børnene at kende. Lære deres navne. Tale med dem. Hvad de har som fritidsinteresser. Om de spiller musik. Om de kan bidrage med noget til en gudstjeneste. Kan nogen lide at læse op til en gudstjeneste?

Jeg synes, det er vigtigt at tage dem alvorligt.
De har mange fordomme hjemmefra om kirken. Og det er en stor udfordring. Fortæl om hvad præsten laver. De véd det ikke! Fortæl om, hvad man taler med folk om.
De skal vide, at det handler om almen-menneskelige livshistorier.

Kendskab, fortrolighed, naturlighed
Nedenstående er et forsøg på en formålsformulering udfra de tre ord: kendskab, fortrolighed, naturlighed.

1. Kendskab:
Konfirmanderne skal gennem undervisningen opnå et kendskab til de forskellige elementer i kristendommen, og hvad der er på færde i det kristne budskab. Derudover skal de gennem undervisningen også få et kendskab til gudstjenesten, de kirkelige handlinger, højtider, diakoni, mission osv., og hvad der ellers finder sted i kirkeligt regi.

2. Fortrolighed:
Gennem undervisning, fortælling, diskussion, leg, gruppearbejde og ekskursioner skal der så vidt muligt opnås en fortrolighed med kristendommen, og med hvad der sker i og omkring kirken. Det vil være en succes, såfremt undervisningen skulle føre frem til en forståelse af de forskellige elementer og budskabet. Hertil hører også at konfirmanderne skal lære noget udenad (trosbekendelsen, fadervor, og en række salmer), som de har med sig som bagage resten af deres dage, og at det fremstår som noget, de kan bruge til noget.

3. Naturlighed:
For mig er det vigtigt, at konfirmanderne ikke blot bliver fortrolige med kristendommen, men at de også så vidt muligt kommer til at føle, at det er noget naturligt. Mange af min generation - og vel også generationen før mig - har oparbejdet en blufærdighed, en rødmen og en "vil ikke rigtig kendes ved" kristendommen, kirken og dens traditioner. En god og succesfuld konfirmationsundervisning vil derfor også være, hvis konfirmanderne kom ud i den anden ende og opfattede kristendommen og kirken som noget naturligt. Noget man kunne snakke om uden at rødme, og noget man kunne deltage i uden at være genert. Noget som falder ind i dagligdagen - naturligt som alle andre dele af dagliglivet.

En diakonal vinkel på konfirmationsforberedelsen
En del af min undervisning består af gæstelærerbesøg og studieture. Gæstelærerbesøg fra fx konfirmandaktion/Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International. Studieturene er til forskellige kirkeligt socialt hjælpearbejde, fx Kirkens Korshær.
Motivet til at sammensætte undervisningen, som jeg har gjort, med gæstelærere og studieture, er ikke særlig sofistikeret. Jeg ønsker bare, at gøre konfirmanderne opmærksomme på det væsentlige forhold, at der for et kristent menneske må være overensstemmelse mellem det indre og det ydre, således at troen kan kendes på sine frugter.

Konfirmanderne skal vide, at det i flere henseender er forpligtende at være kristen. Ved læsningen /gennemgangen af skabelsesberetningen gør jeg konfirmanderne opmærksomme på, at meningen med os, der er skabt i Guds billede, er at vi som hans medarbejdere skal " hjælpe og værne om den, der er svag, at elske, thi deri er livet..." Gud bruger os som formidler af sin barmhjertighed og kærlighed.
For at tydeliggøre det, har jeg i de sidste par år, fortalt om den Kristus-statue uden arme og ben i en kirke i Rom, som Desmond Tutu fortæller om i sin bog "Gud har en drøm." Pointen er jo, at vi som kristne tjener som Guds arme og ben i en vidunderlig, men også en lidende verden. Kirken er til i gudstjenesten, men også i hverdagen, og konfirmanderne er sammen med de organisationer, de i undervisningens forløb stifter bekendtskab med, en del af Guds kirke i arbejde.

Undervisning der tilgodeser de mange intelligenser
Howard Gardner har udviklet en teori menneskets 7 intelligensformer.

1. Sproglig intelligens ("ordklog")
(foredrag, diskussioner, bøger, fortælling, poesi, skriftligt arbejde)

2. Logisk-matematisk intelligens ("tal-klog")
(hovedbrud, problemløsning, videnskabelige eksperimenter, logisk argumentation, kritisk tænkning)

3. Spatial intelligens ("billed-klog")
(billeder, film, farver, maling, collage, visualiseringer)

4. Krops-kinæstetisk intelligens ("krops-klog)
(drama, dans, sport, formning, ler, berøring, afslapningsøvelser)

5. Musikalsk intelligens ("musik-klog")
(sang, musik, talekor, rytme, "sig det i kor", lytte)

6. Interpersonel intelligens ("menneske-klog")
(samarbejde, undervise hinanden, brætspil, rollespil)

7. Intrapersonel intelligens ("selv-klog")
(individuel refleksion, selvstændigt arbejde, arbejde med selvfølelsen, forbind det med dit personlige liv)

I tidsskriftet "Kirken underviser" 2007 - l, april, fortæller sognepræst Bente Kleon Jeppesen, Vedsted og Åbybro, om sit arbejde med at inddrage de 7 intelligenser i konfirmandundervisningen.

Bestil tidsskriftet på www.kirken-underviser.dk

Diverse

Eksempler på samarbejde på tværs af sognegrænser
I Roskilde har man nogle års erfaring med store, fælles konfirmandevents/projekter. Man kan læse mere om disse på www.roskildeundervisning.dk

I Odder kommune har en række præster også med stort held i de sidste år arbejdet med fællesundervisning omkring rollespil. Læs mere på www.plot42.dk/arken

I Haderslev har sognene afholdt et fælles konfirmand event omhandlende Luther og reformationen. Dagen begyndte i en lokal biograf, hvor filmen "Luther" blev vist. Derefter var der rollespil. Konfirmanderne blev klædt ud som pilgrimme, der skulle finde Luthers nøgle. Undervejs i rollespillet mødte de en masse personer, bl.a. Hertug Christian på Haderslevhus. De blev konfronteret med dilemmaer mellem den gamle og den nye tro, og der var en del opgaver de skulle løse.